| HANNE ANDERSEN * Født 1949 * Opvokset i Topshøj ved Sorø | ||
|
Jeg har skabt keramik hele
mit liv. Jeg voksede op ved en grusgrav hvor jeg som lille hurtigt opdagede leret og dets muligheder. Allerede her blev interessen vakt. Jeg var ikke ret gammel da jeg begyndte at lave lerting, tørrede dem i solen, malede dem med farvelade og solgte dem til naboerne. Til jul brugte jeg leret til skulpturer i stedet for til dekorationer. Jeg var meget inspireret af materialet. Som ung deltog jeg i kurser i 5 år, og var derefter medstifter af keramikgruppen "Keramina" i Sorø. Her arbejde jeg i 10 år og havde skiftende udstillinger. Havet har altid
tiltrukket mig. |
som til stadighed forandrer sig og giver mig inspiration til at skabe. Jeg går ved havet hver dag, hvor jeg ser på bølgernes form og tangens bevægelser. Jeg indsamler forskellige arter blæretang som jeg studerer. Det giver mig ideér til til min kunst. Jeg laver forskellige serier hvor elementerne fra havet; søheste, fosiler, søstjerner m.m. skjuler sig i sprækker og folder. Jeg gengiver havets farver, former og stemninger, der forandrer sig fra det næsten azurblå stille solbeskinnede klare, til det grønne grå faretruende og hærgende. Ofte blander jeg for eksempel forskellige frø og kerner i leret. Dette giver et eget udtryk i overfladen. Nogle ting skaber jeg med oxyder, som en del af dekorationen. Alt sammen for at give hver enkelt genstand sit eget "personlige" præg. |
Jeg skaber unikke ting. Alle mine ting er individuelle og har sin egen "sjæl". Derfor er to ting ikke ens, ligesom de ikke er det i naturen. Jeg fremstiller fade, vaser, skåle, lampefødder, fisk og små lysholdere som jeg kalder "Korsørbølger". Det er vigtigt for mig, at skabe ting som har to funktioner. En skulptur og samtidig en brugsgenstand. Arbejdet med ler opfatter jeg som en naturlig del af mig selv. Tingene skabes af drømme, følelser og kærlighed til havet. Den glæde jeg oplever ved at skabe, afspejler sig i leret. Jeg håber også, at I kan mærke den glæde og kærlighed når I betragter mine arbejder. |
![]() |
Digt "Bølger er
som mennesker" Når de er
voldsomme, går kraften pludselig af - eller når de skvulper stille, bliver
de med ét vilde, og udvikler sig på et øjeblik, trækker
sig tilbage, for derefter at komme igen med ekstra kraft. Hanne A |
. |